17.10.08

Deadline om radikal strategi

Debat med Radikal Ungdoms formand Andreas Steenberg om radikal strategi.

Se klippet her.

9.10.08

Helle T: Unfit to Rule

Med øjnene lukkede og en finger i hvert øre springer Helle Thorning nu ud som rendyrket populist: Arbejdsmangel er ikke et problem. Økonomisk tilbageholdenhed er unødvendigt.

Nyrups og Lykketofts økonomiske ansvarlighed er afgået ved døden. Tilbage står Aukens økonomiske uansvarlighed i skikkelse af Helle Thorning.

Med en verdensøkonomi, der skal have kunstigt åndedræt for at holde hovedet oven vande, er økonomisk uansvarlighed det sidste vi har behov for. Man fristes næsten til at sige, at det er godt der er lang tid til næste valg, for som Thorning står nu, er hun uegnet til at lede landet.

12.2.08

Obamamania

Hvem er den bedste præsidentkandidat - for Danmark?

Hillary Clinton's seneste nederlag til Barack Obama gør de kommende primærvalg i Ohio og Texas afgørende. Taber hun her er løbet måske kørt. Vinder hun kan hun fortsat håbe på den endelige nominering. Det bliver en hård kamp!

For republikanerne er McCain favorit, men Huckabee er fortsat med i spillet.

Og hvad så? Selvfølgelig er de amerikanske primærvalg spændende dramaer i sig selv, men hvem skal vi heppe på? (ikke at det gør nogen forskel, men vi hepper jo også på Man. United, Milan eller Liverpool)

I den republikanske lejr tror jeg McCain er et sikkert bud på en kandidat. Og det er også det bedste bud de kan komme med pt. Ham kan vi nok leve med - ja han kan gå hen og blive en fordel i modsætning til den nuværende.

I den demokratiske lejr har jeg mest tiltro til Hillary. Hun har styrken, indsigten, erfaringen og viljen. Som europæer vil vi formentlig ofte være uenige med hende, men jeg ser hende som en sikker kaptajn for en kriseramt amerikans økonomi (prioritet nr. 1 pt.) og som en leder, der vil kunne genskabe det samarbejdende internationale samfund under et USA, der ikke bare tænker kortsigtet og snævert (prioritet nr. 2).

Obama? Ja ham er det svært at mene noget om, for hvad mener han? Han taler om håb, men hvad vil han bruge det til? Han taler om 'change we can believe in', men hvad vil han forandre? Gu' er han en god taler, men gode talegaver alene gør ingen forskel.

Det amerikanske præsidentembede er for vigtig til at overlade til en goldenboy uden indhold. Så hellere en kold og beregnende Hillary!

23.1.08

Khader køber Fogh's blokpolitik og svigter asylbørnene

Khader og Ny Alliance gik til valg på at få en helt anden asylpolitik og på at gøre op med blokpolitikken. Den 23. januar 08 gav Khader & co. køb på begge løfter.

Vær med, hvis du også er skuffet over Khader. Vis, at asylbørnene og deres forældre har krav på menneskelige vilkår, og at du er imod blokpolitik.

Vær med på facebook i gruppen Khader køber Fogh's blokpolitik og svigter asylbørnene