Så kom reaktionerne på års løfter. Forældre, elever og pædagoger gik på gaden og sagde fra.
Herfra Christiansborg kunne vi ikke undgå at høre protesterne - eller rettere den musikalske underholdning mellem ild-talerne. Ikke siden Roskilde-festival '95 har jeg hørt så meget bas!
Jeg kan sagtens forstå demonstranternes frustration. Gang på gang har ministre og politikere udstedt flotte løfter og stillet velfærdsløft i udsigt. Alt i Danmark skal være 'verdens bedste'.
Når flere og flere får råd til nye fladskærms-tv og rejser til Thailand og man samtidig oplever, at der ikke sker løft i daginstitutionerne, så står virkeligheden ikke mål med løfterne. Og det er frustrerende. Naturligvis.
Det tragiske er, at mens statskassen bugner mangler vi hænder på arbejdsmarkedet. I min mors daginstitution har de penge nok, men ingen ansøgere til en ledig stilling. Det er den virkelige udfordring.
Endnu mere tragisk er det, at problemet bliver større i årene fremover. Mens flere og flere går på pension, og ungdomsårgangene er store, er der færre og færre på arbejdsmarkedet. Flere opgaver til pleje følges derfor af færre hænder.
Hvis ikke der snart kommer flere hænder er demonstrationer og blokader derfor kommet for at blive.
5.10.06
Velfærdskaos
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kære Rune,
Hmmm, meget interessant! Vidste ikke at du have en blog - så kan man jo diskutere andre steder end i frokostpausen.
For mig at se bliver manglen på hænder brugt som en dårlig undskyldning for nedskæringer. I mit barns institution er det ikke noget problem at skaffe kvalificeret personale - derimod er det et problem, at der mangler penge til f.eks. vikardækning.
Hvis det virkelig er rigtigt, at der mangler hænder, og det er grunden til de dårligere forhold i daginstitutionerne (prøv lige at opholde dig en hel dag i en vuggestue, der er fuldt belagt med børn mellem 6 måneder og tre år, så vil du se, hvad jeg mener), så er der jo ingen grund til på forhånd at skære i budgetterne - så vil institutionerne jo bare stå tilbage med en bunke penge, de ikke kan bruge, fordi de ikke kan finde nok personale? Jeg tvivler bare på, at det virkelig ville ske.
Kære Katja
Jeg er ikke helt enig. Ikke at din oplevelse ikke er rigtig. Men problematikken er for mig at se generelt en anden.
For nu at blive i det konkrete har min mors institution penge nok, men ingen ansøgere. Og den ligger altså også i hovedstadsområdet.
Der mangler hænder. Men flere hænder forudsætter også ordentlige forhold. Så dér er vi helt enige.
Igen taler det for, at vi herinder fra Christiansborg blander os lidt mindre i lokale forhold, og lader kommunerne selv finde ud af, hvordan man tiltrækker og fastholder ansatte.
En løsning kunne være at vi i højere grad lader institutionerne selv definere deres mål, i stedet for konstant at opfinde nye, uden samtidig at fjerne gamle.
Den slags reel prioritering kunne mange offentlige arbejdspladser have brug for.
kh
Rune
Jeg er helt enig i, at institutionerne selv skal definere deres mål. Der er ingen grund til at lave læreplaner og evalueringer hele tiden - pædagoger har altid gjort deres bedste for at varetage det enkelte barns tarv. Den eneste forskel er, at de før i tiden havde en reel mulighed for at gøre det, fordi de rent faktisk brugte deres tid sammen med børnene.
Men det ville altså også være godt med nogle penge. Eller evt. bare et stop for nedskæringer - og også de nedskæringer, der er under dække af antagelsen af, at personalet vil være mindre syge, og man derfor kan skære i vikarbudgettet på forhånd, som tilfældet er i Københavns Kommune i år.
I stedet for at lovgive om læreplaner og andet pjat, som pædagogerne udmærket kan tage vare på selv, burde man lave en arbejdsmiljølovgivning, der gjaldt for børn, både i dagintsitutioner og i skoler. Hermed ville et mindstemål af rimelige forhold være sikret.
Send en kommentar